Af Morten Størup, Arkitekt og byplanrådgiver CK&CO og RikkeStenbro, Kunsthistoriker, ph.d. og selvstændig bevaringsfaglig rådgiver
Forslaget om at flytte detaljer og æstetiske bestemmelser fra lokalplanerne over i byggeloven vil tvinge byggesagsbehandlerne ud i en umulig afvejning af, om det er vigtigst at prioritere historie, æstetik,miljøhensyn eller forretning.
Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup, har ret i, at planloven har brug for en revision og ikke længere er tidssvarende i forholdtil regulering af de arkitektoniske elementer i bygningerne, som han foreslår iet interview i Politiken Byrum 4. juni.
Det kommer for eksempel til udtryk i alle de projektlokalplaner, der dagligt vedtages eller sendes i høring i kommunerne.
Men planloven er samtidig et redskab, der bruges til andetend og mere end at regulere nybyggeri i de store byer.
Lokalplanerne har en meget vigtig og central rolle i forholdtil bevaring af den byggede kulturarv. Som det er nu, er planloven og bygningsfredningsloven de eneste effektive juridiske instrumenter, vi har til at bevare den byggede kulturarv i Danmark. Hvor man med bygningsfredningsloven kan sikre de enkelte bygninger gennem fredning, er lokalplanen det juridiskeværktøj, der gør, at man kan arbejde med bevaring i større bymæssigesammenhænge.
Som det er nu, er planloven og bygningsfredningsloven de eneste effektive juridiske instrumenter vi har til at bevare den byggede kulturarv i Danmark
Lokalplaner medfører dog ikke handlepligt, ligesom de ikkekan sikre vedligeholdelse af bygninger, og det er en udfordring.
Flytter man detaljer og æstetiske bestemmelser om enkeltebygninger fra lokalplanerne over i byggeloven, sådan som Autrup foreslår i interviewet 4. juni, er det vores vurdering, at dette vil få alvorlige og utilsigtede konsekvenser for forvaltningen af de historiske bymiljøer, som i forvejen har det hårdt.
Det er vigtigt at pointere, at den byggede kulturarv er andet og mere end det enkelte hus.
En bygning kan måske nok være udpeget til at have en højbevaringsværdi og måske endda være fredet, men forståelsen af bygningersudformning og indbyrdes placering får man kun ved at se på de sammenhænge, der indgår i både tid og rum. Gadeforløbene, udmatrikuleringen, de historiskeforbindelser. Koblingerne mellem topografi, materialebrug, bygningstypologier og skiftende tiders brug og æstetiske præferencer.
Status quo er en svækket og næsten tom bevaringsinstrumentelværktøjskasse
Bygningsfredningerne mistede netop sideblikket på helheden i den fredningsgennemgang, som Slots- og Kulturstyrelsen gennemførte mellem 2010 og 2016. Her blev en række tidligere gennemførte bygningsfredninger ophævet.Det var primært bygninger, der tidligere var blevet fredet med udgangspunkt i deres ydre og deres betydning for det kulturmiljø, de var en del af – de såkaldte b-fredninger – der blev affredet. Dette efterlod en række fine historiske bymiljøer rundt om i landet i et limbo.
Flere kommuner rådede bod på den uholdbare situation vednetop at anvende lokalplanværktøjet. De lavede nye bevarende lokalplaner for de områder, hvis kulturmiljøer blev ramt af affredningerne.
De nye lokalplaner sætter restriktioner op for, hvilke ændringer der må foretages. Ikke alene på bygningsniveau, men også på byniveau. Lokalplanen virker her og kan således gennem både detaljerede og mereoverordnet regulering sætte en retning for udviklingen i et område og læggebestemmelser for den enkelte bygnings udformning.
Men de kan ikke sikre gennemførelse af disse reguleringer,og de har ikke de muligheder for at gennemtvinge vedligehold på samme måde, som bygningsfredningsloven har.
Ejere af bevaringsværdige bygninger er således henvist til midlertidige puljer eller fondes velvilje, hvis de er så uheldige at eje en bygning i områder af Danmark, hvor en istandsættelse ikke kan forrentes.
Interessekonflikter og manglende ressourcer gør detvanskeligt for kommunerne at forvalte kulturarv og kulturmiljøer i planlægningen.
Amternes tidligere arbejde med kulturmiljøer blev i 2006 flyttet til kommunerne, uden at der fulgte tilstrækkelig med ressourcer med til at løfte opgaven. Det blev ved samme lejlighed frivilligt, om kommunerne villeoprette kulturmiljøråd, der kunne holde dem i ørerne og rådgive med henblik på at understøtte deres arbejde med at sikre de kulturhistoriske og bygningskulturelle værdier i den fysiske planlægning.
Ikke nok med at de økonomiske tilskud, som staten tidligere ydede til dette arbejde, frafaldt, så er der heller aldrig afsat midler frastaten til, at kommunerne kan overtage bevaringsværdige bygninger, som stårover for nedrivning.
Dette er et problem i de tilfælde, hvor en ejer søger omnedrivningstilladelse af et hus, som er udpeget som bevaringsværdigt i en bevarende lokalplan, fordi kommunen i disse tilfælde jf. planlovens paragraf 49 er forpligtet til at overtage ejendommen mod erstatning.
I forbindelse med den politiske behandling af denne typesager vil den skønnede overtagelsessum derfor altid blive holdt op imod en række andre interesser for kommunalbestyrelsen, ikke mindst en altid presset økonomi. Bevaringsudpegninger uden tilførsel af eksterne faglige og økonomiskeressourcer kan derfor føre til både forfald og i sidste ende tab af kulturarv.
Konsekvensen af Lars Autrups forslag er, at byggesagsbehandlerne i kommunerne fremover også skal sikre, at bevaringsværdier fastholdes, samtidigt med at de skal forholde sig til energiklasser,miljøhensyn, forsyning, en effektiv erhvervsvenlig sagsgang og kommunensøkonomi. De tvinges ud i at skulle lave umulige afvejninger af om det er vigtigst at prioritere historie, æstetik, miljøhensyn eller forretning.
Vi mener, at der i stedet er en klar pointe i at styrkeeller supplere de få værktøjer, vi har – herunder også lokalplanerne – i stedet for at svække den bevaringsinstrumentelle værktøjskasse yderligere. Der skalbåde juridiske og økonomiske løsninger og armslængde til, inden det er forsent.
Vi er ikke afvisende over for nytænkning eller revisioner,men de skal være gennemtænkte. Fjerner man den eneste mulighed for juridisk at sikre bevaring af helheder, ved at ændre planloven, må man introducere nye og bedre muligheder for bevaringsarbejdet i en anden lov.
Politiken byrum DEBAT1.JUL. 2020 KL. 04.00